Rytmik er godt for de små. Selv bruger jeg, mere eller mindre, de samme sange med min femårige, som da hun var baby. Jeg underviser børn og babyer og deres forældre i rytmik, og jeg elsker det. Jeg elsker at give fuld fokus til de små, for jeg er sikker på det er rigtig vigtigt. Det er vigtigt at lade dem sanse, fokusere, fantasere, drømme, mærke, røre og føle sig set og hørt.
Jeg har uploadet nogle af de sange, jeg bruger i timerne – primært fordi der er efterspørgsel efter det fra mine elever. Men jeg er også sikker på, at andre kan bruge dem. Og der skal nok komme flere rytmiksange med tiden.
Kh Karen
Så er min kanel i luften – har kastet mig ud i at oploade rytmik for børn – det vil sige sange i allerede kender – fordi mine elever har efterspurgt det. Jeg synes sang og musik er så vigtigt – for små babyer såvel resten af livet.
Glæder mig til det der kommer https://www.youtube.com/channel/UC3Y16y_FkkO9yI1zQ53qZiw
For nyligt stod der i avisen, at tallene for amning er markant faldende i Danmark. Det gælder gennemsnitsalderen for, hvornår man stopper med at amme, specielt hvor det anbefales at barnet fuldammes, til det er 6 måneder gammelt.
Det er ofte fremme i medierne, at nogen er for eller imod amning. Mange kvinder er bange for at blive set skævt på, både hvis de ammer – og hvis de slet ikke gør.
Grunden til, at jeg skriver om amning er, at mange misforstår og tror, at det bliver anbefalet af Sundhedsstyrelsen at stoppe efter et år. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer til barnet MINDST er et år. Rent faktisk anbefaler WHO, at man i vestlige lande bliver ved med at amme, til barnet er MiINDST 2 år. Det samme anbefaler de i blandt andet Norge. WHO anbefaler at amme barnet til det mindst er 6-7 år i ikke vestlige lande.
Nu er det snart et år siden, jeg stoppede med at amme. Ja, jeg ammede min datter til hun var over 2 1/2 år, og hun kunne tælle til 20 og kende forskel på højre og venstre. Jeg stoppede, fordi jeg havde følt et markant behov i mig selv for at stoppe. Jeg var blevet ved så længe, fordi både jeg og min datter elskede det. Det gav frihed, omsorg, næring og en symbiose, der til sidst trængte til at blive brudt. Det var den følelse, jeg havde svært ved at handle på. Det resulterede i, at jeg blev markant svimmel, hvilket min læge kun målte til lavt blodtryk (som jo er sundt).
Jeg stoppede kort efter, ved hjælp af en massiv indsats fra hele min familie, som jeg tog i sommerhus med. De tog min datter fra mig, når hun vågnede, for at hjælpe med ammestoppet. De gik tur med hende, når hun skulle sove til middag og om aftenen. De holdt om os, når vi begge tudede.
Selv om min oprindelige plan var, at blive ved med at amme til hun selv naturligt stoppede, så var jeg meget glad for, at jeg havde ammet så længe og i den grad også for at stoppe. Det skal siges, at vores lille familie til dagligt kun er mig og hende, så hjælp fra familien, gjorde en massiv forskel.
Jeg havde i det hele taget altid ladet hende drikke, hvor og hvornår hun ville. Men specielt efter hun blev 2 år, begyndte jeg at gemme hende under en stor poncho, når hun skulle ammes.
Selv blev jeg ammet til jeg var en 3-4 måneder gammel. Min pointe med at nævne det, er at amning er kulturelt forbundet med den tid, vi lever i.
Jeg tror altid, jeg havde tænkt, at 2 år var en god alder at amme til. Så da jeg som voksen fandt ud af, som min elskede mor sagde, at hvis der var noget, hun kunne gøre om, så var det at amme mig længere, tænkte jeg, av stakkels mig. Jeg ved ikke, om jeg var stakkels, eller om jeg er det den dag i dag. Men når jeg føler et hul i kærlighedslivet, tænker jeg nogle gange over, om det skyldes det. I følge Freud og en del af udviklingspsykologien, er de første 3 år helt vildt vigtige for et barn. Med det liv vi som moderne familier lever, med fuldt knald på aktiviteter, karriere og institutioner, så tror jeg specielt på, at amning er en god ting – og altid har været det. Sanselighed er vigtigt, og den omsorg og tryghed, som det giver barnet, er vigtigt. Men samtidigt er der andre faktorer, der spiller ind i en lille families liv og lykke. Samspillet der får hele familien til at blomstre. Derfor bør vi aldrig dømme, og der er ikke nogen grund til at nogen føler skyld, skam eller forargelse. Vi har alle forskellige grænser, som ofte knytter sig til de erfaringer på godt og ondt, vi har med os. Ofte udvikler vi os jo netop, når vi ser noget nyt.
Et godt stykke tid inden jeg blev mor, var der en del snak om, at man sagtens kunne være en god mor og forældre uden at amme. Dem, der ikke kunne, skulle ikke tro, de ikke sagtens kunne være gode forældre og give lige så meget omsorg uden at kunne amme. Det er jo også rigtigt. Fordelen er jo også, at det er lettere for andre at give mad og omsorg.
I den tid jeg har været mor, var jeg været meget optaget af den omtale, der har været i medierne, om at amning skulle være tilladt eller forbudt visse steder. Det virkede som om ingen af dem, jeg kom i kontakt med, der havde små børn, blev ved med amning mere end 12 mdr.. Vuggestuerne burde være fyldt med mødre, der ammede, når de kom og hentede.
Jeg tror på, at vi sagtens kan amme vores børn, selv om de går i vuggestue og dagpleje, og rent faktisk er det en kæmpe hjælp at gøre det. For vi har dermed altid mad og omsorg, hvor end vi er.
Børn kan sagtens spise masser af anden slags mad fra de er 6 mdr., selv om de bliver ammet. Sundheds- og intelligensforskning, peger på, det giver rigtig gode resultater at amme til barnet er mere end 2 år, for barn såvel som mor. Danske tandlæger er imod natamning. Kvinder der natammer bliver kaldt rigtig ofte til børnetandlægen. Udenlandsk forskning siger dog det modsatte, nemlig at amning er kariesforebyggende. Det var også min erfaring.
Da jeg havde født og jeg fik hjælp med amning på barselsgangen, kom der en barmfager barselssygeplejerske ind, tog fat i min nyfødtes nakke med den ene hånd, og mit bryst i den anden og proppede de to sammen. Det virkede. Overraskende nok – det kunne jeg ikke selv regne ud. Det virkede voldsomt, men var helt klart et helt perfekt trick. Vi mangler storfamilien nu til dags, med hjælp på tværs af generationerne, under samme tag, som kan videreføre den slags tricks.
Jeg forstår vildt godt dem, der giver op med at amme, inden de egentlig får prøvet, for i starten gør det også mega nas i mange dage at amme, hvor mælken løber til, når den lille drikker. Mange får ikke mulighed for at blive på barselsgangen, til der er ro på amningen. Alle burde have den hjælp jeg fik. Jeg var på barselsgangen en uge, fordi jeg var alene, men med amningen, burde alle have den mulighed.
For mig personligt var det at blive mor en rejse, jeg ikke vidste, hvorhen tog mig. Hvilken slags mor jeg ville blive og er blevet, har bare været en ukendt vej, jeg har fulgt . Det med at amme længe, var noget, der fungerede for mig. Jeg meldte mig undervejs ind i facebookgruppen amning uden grænser, hvor kvinder ammer langt længere end jeg. Personligt støtter jeg dem meget, og min egne grænser rykkes, og det betragter jeg som sundt.
I kan læse mere her fra sundhedsstyrelsen om amning,
og læse her hvad WHO siger om amning
Foto: Kathrine Syberg Ortega August 2014
Billedet blev taget den sidste eftermiddag, hun blev ammet – næste morgen tog hun sin allersidste tår modermælk fra mig,
Babyrytmik er super godt for både mor og barn – et udvalgt af sange og bevægelseslege er godt for sanserne og stimulerer udviklingen og giver tryghed og glæde i alverdens situationer mange år frem over. Hos AOF kan man vælge at gå til babyrytmik med mig som underviser.
Klik her for at se holdet hos AOF
Hun vil helst være anonym, men vil gerne dele sin glæde.
Hun har fået en reserve bedstefar til sin datter.
Hun var lige kommet igennem en periode, som faktisk var lidt for hård. Alle omkring hende havde hjulpet hende; men alligevel stod hun i det daglige helt alene. For hun er alene med barnet. Der er ikke rigtig noget far. I det mindste ikke en, der nogen sinde har passet barnet eller på anden måde har bidraget. Så hun vidste, hun havde brug for aflastning. Hun vidste, det ville være godt for barnet og for hende med en, der kunne blive en god mandlig relation for barnet.
Hun havde fulgt en anden veninde søgen efter en reservebedstemor og en besøgsven og fulgt alle hendes bekymringer. Veninden fandt en, der ville være hendes veninde, men ikke var så interesseret i barnet. Hun fandt en, der gerne ville date hende. Veninden følte behov for en udvidet børneattest fra dem, som meldte sig. Og hun endte flere gange med at vælge dem fra.
Moderen havde selv nået at tænke over, hvordan man kunne gøre det, så det ville komme godt fra start. Tillid, glæde og en god mavefornemmelse – og et håb om, at man kunne gøre noget godt for alle. Og kunne hendes ønske gå i opfyldelse – findes der virkelig nogle, der gerne vil være bedsteforældre uden blodets bånd ?
Så da hun søgte efter bedsteforældre, havde hun gjort sig det klart, at det ikke kun var hende, der skulle tage imod hjælp, hun skulle også give noget – hun skulle skabe lykke, samvær og en ægte relation. Hendes taknemmelighed og det gode, som hun ville tage imod, ville hun aldrig glemme. For det gode, man selv gør, glemmer man måske, men man glemmer aldrig det, der bliver rakt en, og hun vidste, hun ikke ville glemme det. Hun ville sikre sig med tiden at gengælde det.
Hun kastede sig ud i det, og søgte steder på nettet og skrev sig op og prøvede på bedste vis at skrive en profil, der passede på hende.
Få uger efter, svarede en bedstefar – som boede på den anden side af vejen. Hun tog fat i sit mod og sin mavefornemmelse. Og heldigvis var fornemmelsen god. Hun afklarede det hurtigt med sin egen familie, at hun havde valgt at søge en reservebedste og om det var ok med dem. Det, de havde sammen, ville ikke ændre noget, men kun være med til at styrke.
Kontakten starter hurtigt og kræver tillid til at udvikle sig. Det var lidt som at starte i en institution, hvor ens mod som forældre hjælper barnet, og det at man stoler skaber og styrker båndet.
Den nye bedstefar elsker børn, men har ikke selv mulighed for at få børnebørn, da hans søn ikke vil have børn.
Hans kone, er utrolig sød, men har meldt ud fra start, at hun lige vil se tiden an, for det er en ny tid for hende. Så hun kan ikke love, hun bliver reserve bedstemor endnu. Hun er lige stoppet med at arbejde og gået på pension, og så arbejder hendes datter på at få børn. Og det ville jo være sårende, hvis man som bedstemor opgav at håbe på, at ens barn fik barn. Så det forstår hun godt og lytter og prøver at støtte op om at være der for sin datter, der ønsker sig et barn.
Den nye bedstefar var selv enlig far og blev valgt fra af moderen allerede under graviditeten. Han er det kæreste menneske. Og jo mere venskabet og relationen udvikler sig, des bedre går det. Det hans kone giver er, at hun få gange har inviteret på mad – og så har hun givet en kurv med lækkerier i.
Han virker glad, og også hans kone og hendes datter er glade. Det er et venskab under udvikling og en relation, der virker som en win win situation. Det hjælper altid at være fuld af respekt, taknemmelighed, og det er moderen – fuld af taknemmelighed.
Så lad os finde dem, vi passer sammen med.
Held og lykke til jer, der søger.
Her kan du bl.a. søge reservebedsteforældre
Jeg har lige haft besøg af en Marte Meo terapeut. Marte Meo er en pædagogisk samspilsmetode, der i mit tilfælde har fokus på mig og min datters mor/barn relation. Min Marte Meo terapeut hedder Marie Havn. Hun er underviser på APA. Det er dér, hvor københavnske gravide og forældre står i kø for at gå til rytmik og den slags. Og Marte Meo er en uddannelse, som alle deres undervisere er i gang med at tage. Og her er jeg en eksamenscase.
Jeg vil fortælle lidt om metoden, som jeg har læst mig lidt frem til via deres hjemmeside, som jeg linker til forneden, samt om hvordan jeg opfatter den hjælp og indsigt, jeg får gennem forløbet. Der har indtil nu, har været 3 gange over 3 uger, men fortsætter i et uvist antal gange og tilpasser sig min situation.
Marte Meo metoden
Marte Meo betyder ‘ved egen kraft’ og er udviklet af hollænderen Maria Aarts og brugt i Danmark siden 1990’erne.
Metoden hjælper en til at få øje på:
• Hvad barnet eller forælderen allerede kan, og hvad barnet/forælderen måske har brug for hjælp til
• Hvad den voksne/forælderen allerede gør, som er udviklingsstøttende for barnet
• Hvad forælderen har brug for at gøre mere af – eller gøre på en bestemt måde, for at hjælpe barnet videre i sin udvikling
Det handler ikke kun om forældre børn relationer, som er det, der gælder i mit tilfælde.
Via Marte Meo metoden er det blandt andet muligt at:
støtte op om selvværd – herunder selvfølelse og selvtillid -, sociale kompetencer, empati, koncentration, vitalitet, sprog og impulsstyring.
Marte Meo terapeut besøg
Marie Havn træder ind ad døren. Fra da af starter en tid, hvor jeg får øjnene op igen. Jeg føler mig mere og mere opmuntret og støttet. Og hvad jeg frygtede, forsvinder, for der er kun håb, glæde, leg og samarbejde i fokus.
Det minder lidt om at have en sundhedsplejerske på besøg, men her er det mig som forælderen fra en pædagogisk vinkel, der er fuldt fokus på, for at forbedre min relation til mit barn. Dermed styrkes mit barn trivsel, selvværd, selvtillid og udvikling.
Terapeuten kommer hjem til mig og kun den første gang er min datter der. Frem over er det kun terapeuten og jeg, så jeg frit kan tale om min udvikling og relation til min datter.
Første gang finder vi frem til det, som jeg ønsker at få ud af dette forløb og min datter og jeg bliver filmet i 10 minutter, mens vi leger lidt og skærer lidt frugt.
Næste gang vi mødes, har Marie Havn fundet korte klip frem, hvor jeg gør ting , som hun siger er gode og jeg derfor skal gøre mere af. Fra da af ånder jeg lettet op, for det er rart at få ros. Og ville jeg selv kunne høre efter, hvis jeg blev skældt ud? For det er det, jeg gerne vil have hjælp til, at lade være med. Jeg tager også nogle gange for hårdt fat i min datter, når jeg bliver vred. Jeg skal frem over selv filme en ny situation, og jeg sender det til Maries mail.
Hvordan jeg sætter mig i respekt , uden det bliver for meget
Jeg har valgt dette emne, fordi jeg som enlig mor føler, jeg skal finde ekstra overskud frem, når jeg er under pres. Det går ok det meste af tiden, men der er ting, jeg gerne vil gøre bedre. Det med at sætte sig i respekt har handlet alt for meget om grænser, som for mig var hårde at trække op, i det her “terrible andet år”. At råbe ad mit barn, gør mig ikke godt. Og tingene er blevet bedre, men nogle gange, så føler jeg mig som en totalt dårlig mor. De første to år som mor, var det en totalt ukendt følelse for mig ikke at føle mig som en super god mor, men det er vendt. Ikke så meget, men nok til det bliver lidt tabu og ikke føles godt.
Marte Meo metoden og Marie Havn kommer som sendt fra himlen. Og jo jeg synes også, jeg er en god mor, men jeg vil vildt gerne have hjælp, hjælp til hvordan jeg sætter mig i respekt , uden det bliver for meget.
Selvværd og samarbejde
Jeg lærer, hvordan der findes ustrukturerede (fri leg, hvor barnet bestemmer), semistrukturerede og strukturerede situationer.
Semistruktureret kan f.eks. være at lægge puslespil eller skære frugt. Struktureret er der, hvor forælderen bestemmer, hvor der puttes, børstes tænder, eller man skal ud af døren m.m.
Hvis man i de ustrukturerede situationer, som er legesituationer, hvor man som forældre leger med sit barn, lader barnet bestemme legen, og man spejler barnet ved at se og gøre det, der hedder at benævne barnet, så vil barnet have lettere ved at samarbejde i situationer, hvor barnet ikke bestemmer.
At benævne barnet handler om at sætte ord på det, barnet gør
Min opgave bliver at benævne barnet. Marie Havn fortæller mig, der findes forskellige måder at gøre det på. At der findes fire initiativtyper: at gøre/(handle), føle, det barnet siger, og det barnet kigger på.
De initiativtyper er dem, jeg skal have fokus på, når jeg kigger på mit barn. Hvilke initiativ tager hun? Hvad gør hun, hvad siger hun, hvad føler hun, hvad kigger hun på? Ved hele tiden at sige højt til hende, hvad jeg ser, hun gør, vil hun føle, at hun er værd at lege med og blive bevidst om, hvad hun gør og føler.
Hvis hun også bliver rost naturligt for det, vil hun blive glad og føle selvtillid. Hendes sprog og væren i verden vil blive styrket.
Selvværd er der, hvor man føler sig elsket, som man er, og selvtillid er der, hvor man er sikker på, at det man gør er godt.
Et barn vil gerne samarbejde.
I Marte Meo metoden, mener man, at et barn elsker at samarbejde. Når en forældre i den ustrukturerede situation, som er den frie leg, lader barnet bestemme, så vil barnet have meget lettere ved at lade forælderen bestemme i de situationer, der kaldes strukturerede situationer, som kræver, at barnet følger den voksne, så som puttetid, tandbørstning, at skulle ud af døren m.m.
Når barnet er på tværs.
Når barnet ikke vil, som vi vil, så kan man bruge den samme metode. At blive set, hørt og forstået ved, at mor siger: ”Jeg kan se, du er ked af det. Det kender jeg godt, du vil ikke have tøj på,” m.m. I stedet for at blive skældt ud, eller med det samme presset til det, barnet ikke vil, føler barnet sig nu forstået. Så er det allerede meget lettere at komme igennem det, der er svært. Så ved at lege med sit barn, skaber man tillid til barnet selv og tillid til andre. Og derved gøres situationer, der ikke er leg, lettere.
Jeg så egentlig hurtigt, at det var den vej jeg skulle. Og vidste jeg det ikke godt? Jo, men virkelig at forstå det og gøre det er min rejse nu. Jeg kan mærke, min datter er meget mere vild med mig for tiden, når jeg henter hende, fordi jeg ser hende og bruger tid på, at hun bestemmer og jeg nu leger med hende eller bare giver hende fuld opmærksomhed i det, hun vil gøre, uden at skulle bestemme. Vi starter også dagen sådan, eller bare tager 10-30 minutters intensiv leg og hygge.
Det gør det lettere bagefter at få tøj på, hvor det jo er mig der så tager fører kasketten på. Det er også fantastisk dejligt at blive ordineret at lege med sit barn og se sit barn. Og tænk at leg giver vores børn selvværd og selvtillid.
Så lad så den opvask stå og ned og sid på gulvet eller op med benene, mens du kigger på dit barn, som maler. Og sikke et mirakel, der er lige for øjnene af en. Jeg er sikker på, man også bliver mere lykkelig af det her – af at skulle lægge endnu mere mærke til livets små vidunderlige eventyrligheder.
Tak til Marie Havn , som snart bliver færdiguddannet som terapeut og tak til Marte Meo metoden.
I næste uge er det Marte Meo uge http://martemeo.dk/index.php/nyheder/45-temadag
Her kan I læse mere http://martemeo.dk/index.php/metoden
5 ens måder alle babyer græder på
Har du hørt om, at babyer har et hemmeligt sprog. Priscilla Dunstan har studeret 1000 babyers gråd og fundet frem til, at der er 5 ens måder, alle babyer græder på. At vi kan forstå deres gråd, hvis vi lytter efter. At det kommer af reflekser og er instinktive og derfor ikke kulturbestemte. Det bliver de efter 3 mdr.. det vil sige, at hvis man forstår, at kode deres sprog, altså deres gråd, inden de fylder 3 mdr. så kan man helt undgå en ulykkelig baby, fordi babyens gråd så bliver ved, med at lyde som på videoen herunder.
Stop gråden uden problemer nu.
Du kan nu med det samme, give din baby det den vil have:
Mælk, op og gylpe, sove, flyttes, eller hjælpes til at lave prut.
Og bruger du det inden, det ændrer sig ved 3 mdr, vil det ikke ændre sig og du vil ind til barnet kan tale, altid kunne have en glad baby, fordi I nu kan forstå den lilles behov uden febrilsk at kaste rundt med barnet, der ellers til sidst, normalt ville nå at græde over ikke at blive forstået. Selvfølgelig kan en baby slå sig eller være ulykkelig og bare have lyst til at kravle tilbage i mors mave, men tro mig – der er ingen tudeture hvis du kan kode sproget/gråden.
Her ser du Oprah interviewe hende og der var nok for mig. Der er også en app, men jeg har ikke prøvet den http://www.dunstanbaby.com
Nederst på siden, har jeg oversat fra engelsk, hvordan jeg synes lydende bedre kan forstås på dansk..
5 forskellige måder at græde på – giv ikke op
Pøj pøj og husk, det er vigtigt at lytte på ansatsen af gråden. Det vil sige, hvordan det lyder, lige når jeres baby, starter den første spæde gråd. Er det n, he, æ, au eller en presselyd. Næsten som at lære spansk.
Hvis det ikke virker for dig, prøv evt. at vente en periode og så tage det frem igen.