Hun vil helst være anonym, men vil gerne dele sin glæde.
Hun har fået en reserve bedstefar til sin datter.
Hun var lige kommet igennem en periode, som faktisk var lidt for hård. Alle omkring hende havde hjulpet hende; men alligevel stod hun i det daglige helt alene. For hun er alene med barnet. Der er ikke rigtig noget far. I det mindste ikke en, der nogen sinde har passet barnet eller på anden måde har bidraget. Så hun vidste, hun havde brug for aflastning. Hun vidste, det ville være godt for barnet og for hende med en, der kunne blive en god mandlig relation for barnet.
Hun havde fulgt en anden veninde søgen efter en reservebedstemor og en besøgsven og fulgt alle hendes bekymringer. Veninden fandt en, der ville være hendes veninde, men ikke var så interesseret i barnet. Hun fandt en, der gerne ville date hende. Veninden følte behov for en udvidet børneattest fra dem, som meldte sig. Og hun endte flere gange med at vælge dem fra.
Moderen havde selv nået at tænke over, hvordan man kunne gøre det, så det ville komme godt fra start. Tillid, glæde og en god mavefornemmelse – og et håb om, at man kunne gøre noget godt for alle. Og kunne hendes ønske gå i opfyldelse – findes der virkelig nogle, der gerne vil være bedsteforældre uden blodets bånd ?
Så da hun søgte efter bedsteforældre, havde hun gjort sig det klart, at det ikke kun var hende, der skulle tage imod hjælp, hun skulle også give noget – hun skulle skabe lykke, samvær og en ægte relation. Hendes taknemmelighed og det gode, som hun ville tage imod, ville hun aldrig glemme. For det gode, man selv gør, glemmer man måske, men man glemmer aldrig det, der bliver rakt en, og hun vidste, hun ikke ville glemme det. Hun ville sikre sig med tiden at gengælde det.
Hun kastede sig ud i det, og søgte steder på nettet og skrev sig op og prøvede på bedste vis at skrive en profil, der passede på hende.
Få uger efter, svarede en bedstefar – som boede på den anden side af vejen. Hun tog fat i sit mod og sin mavefornemmelse. Og heldigvis var fornemmelsen god. Hun afklarede det hurtigt med sin egen familie, at hun havde valgt at søge en reservebedste og om det var ok med dem. Det, de havde sammen, ville ikke ændre noget, men kun være med til at styrke.
Kontakten starter hurtigt og kræver tillid til at udvikle sig. Det var lidt som at starte i en institution, hvor ens mod som forældre hjælper barnet, og det at man stoler skaber og styrker båndet.
Den nye bedstefar elsker børn, men har ikke selv mulighed for at få børnebørn, da hans søn ikke vil have børn.
Hans kone, er utrolig sød, men har meldt ud fra start, at hun lige vil se tiden an, for det er en ny tid for hende. Så hun kan ikke love, hun bliver reserve bedstemor endnu. Hun er lige stoppet med at arbejde og gået på pension, og så arbejder hendes datter på at få børn. Og det ville jo være sårende, hvis man som bedstemor opgav at håbe på, at ens barn fik barn. Så det forstår hun godt og lytter og prøver at støtte op om at være der for sin datter, der ønsker sig et barn.
Den nye bedstefar var selv enlig far og blev valgt fra af moderen allerede under graviditeten. Han er det kæreste menneske. Og jo mere venskabet og relationen udvikler sig, des bedre går det. Det hans kone giver er, at hun få gange har inviteret på mad – og så har hun givet en kurv med lækkerier i.
Han virker glad, og også hans kone og hendes datter er glade. Det er et venskab under udvikling og en relation, der virker som en win win situation. Det hjælper altid at være fuld af respekt, taknemmelighed, og det er moderen – fuld af taknemmelighed.
Så lad os finde dem, vi passer sammen med.
Held og lykke til jer, der søger.
Her kan du bl.a. søge reservebedsteforældre
Karen Bjørkøe Cand.comm. i psykologi og performance-design med speciale i kreativitet og lykke, samt coach og skuespiller. Karen Bjørkøe er medlem af DSF- Dansk Skuespillerforbund og har medvirket i mange professionelle teaterforestillinger for børn og voksne. Karen Bjørkøe underviser desuden masser af elever i babyrytmik og rytmik, leg, bevægelse og livsglæde. Karen vinterbader på 10. sæson .