Hvordan kom hun sig over, at han ikke ville være Far til barnet ?

Interview med en enlig mor:

Da hun var gravid, græd hun meget over, at han ikke ville være med.

Hvorfor valgte hun det så – at få barnet? Fordi barnet havde valgt hende. Fordi de trods alt havde været to om at skabe det barn. Fordi hun elskede ham.

Men han elskede ikke hende. Og det beviste han mere og mere, som maven groede, og han ikke var der for hende.

Hun græd. Var fuld af følelser og forelskelse. Og dybt forvirret. Jamen et barn skal da have en far. Jeg elsker selv min far, sagde hun.

Med tiden forstod hun, at det var hende, der ville komme til at være alene om det hele. Alene gennem graviditeten, fødsel, barndommen, opdragelsen, forsørgelsen og kærligheden.

Når hun tænkte på barnets far, sparkede det ekstra i maven, og da barnet kom, var der en forbindelse til ham, som var genetisk og uforklarligt forbundet – selvom han ikke var der – det sås, de få gange han holdt hende.

Med tiden forstod hun det. Hun forstod, at sejren og livet var lige her. At glæden og kærligheden var universel. At kærligheden kom fra hende, og glæden var hende. At hun var alt, det barn behøvedes, for at kunne lykkes i livet.

Som barnets mormor sagde: Til gengæld er hun heldig, hun har en mor, der virkelig vil hende.

Og sådan fødes vi i verden, med forskellige udfordringer. Vores børn vokser op i den verden, de fødes ind i, og det er deres virkelighed. Så længe der er kærlighed og frihed, så er det slet ikke afgørende, hverken for et barn eller en forældres kærlighed og lykke, om der er 2 forældre. En primær omsorgs person, er det, der er vigtigst. For at barnet kan lære at elske og blive elsket, uden at det smerter senere hen.

Og jo det er da usandsynligt heldig at have to. Og at se to, som elsker hinanden. Men mon ikke Mor finder en ny ?

Livet er jo kun lige begyndt. Og barnet er ikke bundet til andet, end den idyl det ser – at mor er glad og super sej.

Hun vendte det i sig, til at være en kæmpe sejr og til at forstå, at omkring hende var verden fuld af fantastiske mennesker, man kunne skabe sin egen familie med. At barnet måske ikke lige umiddelbart, havde en far, men måske en dag. Lige nu var det så heldigt at kende en masse stærke kvinder, og den sejeste af dem alle, var hendes mor.

Blodets bånd er tykkest, men vi må tro på, at de udfordringer i livet, vi får, kan vi klare og vende til sejre nu og her under de livsomstændigheder, vi lever under.

 

“Et træ som vokser på en klippegrund, kan ikke slå rødder og vokse lige. På den anden side, kan de træer, der bliver dyrket i drivhus, vokse hurtigt, men de opbygger ingen modstandskraft mod sne eller storm. Jeg mener, at børn får den lykkeligste vej mod fremtiden, hvis de vokser op i et frit og opmuntrende hjem, hvor de også oplever livets naturlige prøvelser.” – Mine ord til dig – 365 dage – Daisaku Ikeda

2 thoughts on “Hvordan kom hun sig over, at han ikke ville være Far til barnet ?

  1. Kære Karen. Jeg havde nogle fordomme mht enlige mødre. Men jeg fik tårer i øjnene af at læse dine tanker og erfaringer her. Jeg så også din anden hjemmeside om forumcoaching og synes det er mega spændende det du laver. Jeg ønsker dig det allerbedste til dig og søde Seraphine. Vi ses snart igen i kaikan. Knus, Deborah ( din kulturfan fra SGI mødrechant 😉

Der er lukket for kommentarer.