Kærligheden til dig selv – er den mest trofaste af alle følgesvende

Hvorfor er det nu, vi skal den kærlighed – og hvornår er det, man skal give slip? Nogle af jer er sikkert alt for gode til at give slip. Og for nogle af os, der er enlige – er det af en grund.

•Nogle af os har ar, der er svære at hele, og derfor har vi svært ved at lukke kærligheden ind. Hårde barndomme, sårede hjerter, brændte fingre.

•Andre sukker efter kærligheden og halser rundt efter fusere, man aldrig burde være gået tilbage til.

•Nogle af os kender til dem, der allerede har fundet en ny – og tænker måske er det bare mig, der er noget galt med.

•Andre søger intensivt på alle hjørner og markedspladser efter kærligheden og gør alt, de kan, for at møde en ny eller måske for første gang, den eneste ene.

•Nogen mener de er klar nu og tror på, at bare det at de siger det, gør at – nu sker det.

•Andre tænker, jeg skal bare ikke have en tæt på nu – jeg er ikke klar, samtidig med at de tænker –  ja kærligheden kommer, når vi mindst venter det.

Og hvor er det hele vel egentlig bare fuldstændig naturligt. Vi kunne alle have været rundt i alle afkrogene. Men når nu vi ikke har fundet den kærlighed – eller i hvert fald den, hvor vi er sikre på, vi er elskede, som vi fortjener det – og sikkert ofte tænker over, hvor dejligt det ville være, med et lykkeligt forhold .Så er der noget, der er så vigtigt på vej derhen – og det er os selv – for jeg tror så meget på, at kærligheden vi føler for os selv – skal være der, hvor end vi står i livet.

Vi kan vælge at putte al vores kærlighed ind, i alt hvad vi gør

Det gør vi jo ofte som forældre – og specielt os, der er alene om det – vi krammer vores børn, hvis de er i en alder, hvor de stadigvæk tillader os at kramme, og vi sover måske med dem, ind til de ikke gider os mere.

Og vi gør en ære ud af at være der for andre, som forældre, som venner – som de små guddommelige væsner, vi alle er. Elsk ikke kun dem omkring os eller det der venter os, når vi finder en partner – men os selv.

At elske sig selv. At være så omsorgsfuld over for sig selv, at kærligheden til en selv får dig til selv at sætte grænserne og barren rigtigt til forventningerne til, hvad der er rigtigt, for at vi kan have det godt.

Måske er det at stoppe op og gå en anden vej – at åbne sig for det, der rør sig i ens hjerte. Og huske på, at kærligheden findes her og nu, og det er muligt at være forelsket i sig selv. Ikke fordi man skal styre væk fra kærligheden. For du skal styre mod det, der skaber sommerfugle i maven, og det er først og fremmest at tage vare på din kærlighed og dit liv – gennem dig selv. Ikke at det ikke gør én lykkelig at være der for andre – eller i symbiose med andre  – for jo det er en kæmpe lykkefaktor – men du skal have dig selv med. Og blive forelsket i dig selv. Og ja lykken findes her og nu – og du skal være god ved dig selv – og den verden du lever i. Kast din kærlighed ud – og spred glæde – ved at være den du er, som du er.

Så hvad du end vælger – så husk at du fortjener det bedste. Så hvis du aldrig har fået taget mod til at følge dit hjerte – så er det nu, det sker. Kærligheden til dig selv – er den mest trofaste af alle følgesvende.

Happy Valentine