OrganiCups

Drop bind og tamponer i op til 10 år og spar tusindvis af kroner. Her er en konkurrence om 3 stk. Organic Cups.

Ok piger og kvinder i den fødedygtige alder. Har I hørt om en Organic Cup? Det er en lille ”menstruationskop”, som man kan bruge i stedet for bind og tamponer. Den er fremstillet af medicinsk silikone og kan bruges i 12 timer ad gangen under hele menstruationsperioden.  Den bør blot udskiftes efter 10 år. Så man skåner miljøet og sin egen pengepung. Man kan bruge den i svømmehallen og til sport. Man kan sove med den eller have den på en hel nat i byen på dansegulvet. Man skal bare en gang om måneden koge den i 3 minutter – og ellers bare skylle den, hvis der er vand, eller tørre den af i papir, hvis man er et sted uden vand.

Vi har her fra LivingMama testet den og diskuteret med en del kvinder, og vi synes det er en sej opfindelse. Det er lidt af et epokeskift at skulle sætte den op, men med et lille buk på koppen er den hurtigt på plads. Evt. kan man tage lidt kokosolie til hjælp. Man lærer også hurtigt, hvordan man får den ud. Man kan bruge tommel- og langefinger og så give den et lille klem med pegefingeren, så vakuumtrykket ophæves. Man kan også stå i squat stilling eller give et lille klem med bækkenbunden. Så det er super let, når man lige har prøvet og er kommet igennem de første par gange med at være bange for ikke at kunne få den ud – eller måske komme til at dryppe på gulvet.

Man har brug for en god håndhygiejne. Det er super, at den kan sidde 12 timer, hvis man ikke er et sted med vand. Den findes i 2 størrelser – og her er det altså 3 stk. i størrelse B, vi udlodder. Størrelse B er til de kvinder, der er fyldt 30 år eller har født vaginalt. Størrelse A er midlertidigt udsolgt – men man kan jo sagtens være med i konkurrencen lige meget, om man vil bruge den selv, eller gemme den som en god gave til sin storesøster.
Siden her kan man sige er sponsoreret, idet vi har været prøvekaniner for produktet.